OM OS
Historie
10 dage efter Danmarks befrielse, blev Tømrerfirmaet P. Winther Jespersen etableret. I ydmyge lokaler beliggende i Pilestræde, startede virksomheden op i kølvandet på krigens afslutning, hvor virksomheden voksede og til slut voksede ud af lokalerne. Virksomheden flyttede herefter til nogle garagebygninger på Frederikssundsvej i Københavns nordvest kvarter.
I årene der fulgte etablerede P. Winther Jespersen sig som en markant tømrer- og snedker virksomhed, som nu begyndte at udfører flere og større hoved- og totalentrepriser, hvorfor der i sagens natur, tilkom en lang række gode samarbejdspartnere. I 1990 blev det besluttet at udvide virksomheden med et murerfirma, hvorfor man endnu engang voksede ud af de rammer som virksomheden havde til huse. Man valgte på denne baggrund at flytte virksomheden endnu engang i starten af 90’erne, således virksomhedsadressen kom til at hedde Hejrevej 5, 2400 Kbh NV, ganske som den er den dag i dag.
Med den nye adresse og de nye store lokaler, blev det nu muligt for virksomheden at etablere eget større maskinsnedkeri, hvor det ville være muligt at service kundernes øgede efterspørgsel på speciel fremstillede og skræddersyede ønsker og løsninger. P. Winther Jespersen nyder den dag i dag, stadig stor glæde af eget maskinsnedkeri, som stadig levere den højeste kvalitet på alle speciel opgaver.

P. Winther Jespersen A/S beskæftiger i dag knapt 120 medarbejdere, og har forsat hovedfokus på hoved- og totalentrepriser, i samspil med vor dygtige medarbejdere som betjener vores kunder i service afdelingen.
Nøgleordene for P. Winther Jespersen A/S er stadig den dag i dag, godt og solidt håndværk, udført i godt og gensidigt samarbejde.
P. Winther Jespersen fyldte i maj 2020 hele 75 år. Vi takker vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere for de forgangne 75 år, samt at glæde os til mange flere gode år med godt og solidt håndværk.